Priser, afgifter og regler 2026
Nettarif og Tarifmodel 3.0: lavlast, højlast og spidslast
Sådan virker netselskabets tidsdifferentierede nettarif efter Tarifmodel 3.0 – tidsperioder, sommer og vinter, hvad det betyder for din regning, og hvor du finder satserne.
Nettariffen er det, du betaler dit netselskab pr. kWh for at få strømmen transporteret gennem det lokale elnet. De fleste danske netselskaber bruger Tarifmodel 3.0, som er indført fra 2023 og deler døgnet i tre perioder: lavlast kl. 00–06, højlast kl. 06–17 og 21–24 og spidslast kl. 17–21. Satserne er forskellige for vinter (oktober–marts) og sommer (april–september), og spidslasttariffen om vinteren er typisk flere gange højere end lavlasttariffen. Du kan ikke vælge netselskab, men du kan sænke din nettarif ved at flytte forbrug væk fra kl. 17–21.
Guiden hører til overblikket over hvad elprisen består af.
Hvorfor tidsdifferentierede tariffer?
Elnettet skal dimensioneres efter det tidspunkt, hvor flest bruger strøm samtidig – typisk hverdagsaftener om vinteren, når der laves mad, vaskes og lades elbiler. Ved at gøre strømmen dyrere netop da får netselskaberne et signal ud til forbrugerne om at flytte forbrug, så behovet for at udbygge nettet bliver mindre. Tarifmodellen er udarbejdet af brancheorganisationen Green Power Denmark; Forsyningstilsynet tog branchevejledningen til efterretning den 25. marts 2022, og netselskabernes samlede indtægter er reguleret af Forsyningstilsynet.
Tidsperioderne i Tarifmodel 3.0
| Periode | Klokkeslæt | Vinter (okt.–mar.) | Sommer (apr.–sep.) |
|---|---|---|---|
| Lavlast | 00–06 | Lav | Lav |
| Højlast | 06–17 og 21–24 | Mellem | Lavere end om vinteren |
| Spidslast | 17–21 | Højest | Højere end lavlast, men lavere end vinterens spidslast |
Hvert netselskab fastsætter sine egne satser inden for modellen, så kronebeløbene er ikke de samme over hele landet. Satserne ændres typisk ved årsskiftet og nogle gange i løbet af året. Find de aktuelle tal på dit netselskabs hjemmeside eller på regningen.
Illustrativt regneeksempel: samme forbrug, forskelligt tidspunkt
Satserne nedenfor er illustrative vintersatser ekskl. moms og ikke et bestemt netselskabs priser:
| Periode | Illustrativ sats (øre/kWh ekskl. moms) |
|---|---|
| Lavlast | 10 |
| Højlast | 30 |
| Spidslast | 90 |
En opvaskemaskine bruger ca. 1 kWh pr. opvask og kører 250 gange om året.
- Kl. 18 (spidslast): 250 × 1 × 0,90 kr. = 225 kr. ekskl. moms
- Kl. 02 (lavlast): 250 × 1 × 0,10 kr. = 25 kr. ekskl. moms
- Forskel: 200 kr. ekskl. moms, eller 250 kr. inkl. moms – kun på nettariffen, hvis hele året havde vintersatser.
En elbil, der lader 2.500 kWh om året, har med samme satser en forskel mellem spidslast og lavlast på 2.500 × 0,80 = 2.000 kr. ekskl. moms, eller 2.500 kr. inkl. moms. Spotprisen er oftest også lavere om natten end kl. 17–21, så den samlede forskel kan være større. Se regneeksemplerne for at flytte forbrug.
Vægtet nettarif: hvad betaler du i gennemsnit?
Din gennemsnitlige nettarif afhænger af, hvor stor en del af dit forbrug der ligger i hver periode. Et illustrativt eksempel om vinteren:
| Periode | Andel af forbrug | Sats (øre) | Bidrag (øre) |
|---|---|---|---|
| Lavlast | 20 % | 10 | 2,0 |
| Højlast | 55 % | 30 | 16,5 |
| Spidslast | 25 % | 90 | 22,5 |
| Vægtet gennemsnit | 100 % | 41,0 |
Flytter husstanden 10 procentpoint af forbruget fra spidslast til lavlast, bliver gennemsnittet 0,30 × 10 + 0,55 × 30 + 0,15 × 90 = 3 + 16,5 + 13,5 = 33 øre – et fald på 8 øre pr. kWh ekskl. moms. Ved 2.000 kWh i vinterhalvåret er det 160 kr. ekskl. moms, eller 200 kr. inkl. moms.
Din fordeling over døgnet kan du se på Eloverblik (Energinets DataHub).
Netabonnement – den faste del
Ud over tariffen pr. kWh betaler du et netabonnement til netselskabet. Det er et fast beløb pr. måned eller år, som du betaler uanset forbrug. Det opkræves via elselskabet og står på regningen. Abonnementet ændrer sig ikke, hvis du skifter elselskab. Læs mere om faste beløb i guiden om abonnement og gebyrer.
Netselskab, elselskab og Energinet – hvem gør hvad?
| Aktør | Rolle | Hvad du betaler |
|---|---|---|
| Netselskab | Ejer og driver det lokale net og måleren | Nettarif og netabonnement |
| Elselskab | Sælger strømmen og sender regningen | Elpris, tillæg, abonnement |
| Energinet | Driver transmissionsnettet og elsystemet | Energinets tariffer (se Energinets tariffer og moms) |
| Forsyningstilsynet | Fører tilsyn med netselskabernes indtægtsrammer | – |
Typiske fejl
- At tro, at et elselskab kan give en billigere nettarif. Nettariffen er den samme, uanset elselskab. Reklamer for "lavere transport" handler typisk om noget andet – læs vilkårene.
- At glemme sæsonen. En vaskevane, der koster lidt om sommeren, kan koste mere om vinteren.
- At regne på timer i stedet for perioder. Tariffen skifter på klokkeslæt; kl. 16.45 er højlast, kl. 17.15 er spidslast.
- At sammenligne netselskaber. Du kan ikke flytte til et andet netselskab uden at flytte adresse.
Ofte stillede spørgsmål
Gælder spidslast også i weekenden?
Det afhænger af netselskabets tarifblad. Mange netselskaber bruger samme perioder alle dage – tjek dit netselskab.
Kan jeg klage over nettariffens størrelse?
Ankenævnet på Energiområdet kan ikke vurdere, om tariffer er rimelige. Spørgsmål om netselskabernes priser og indtægtsrammer hører under Forsyningstilsynet.
Hvorfor er sommer-spidslast billigere?
Belastningen af nettet er lavere om sommeren, fordi der bruges mindre strøm til lys og varme.
Påvirker nettariffen solcellers værdi?
Ja. Strøm, du selv bruger fra solcellerne, sparer dig også for nettariffen i det tidsrum. Se solceller og elregningen.
Kilder
- Forsyningstilsynet – regulering af netselskaber og analyse af elsektorens tariffer
- Energinet – Eloverblik og DataHub
- Green Power Denmark – brancheorganisation bag tarifmodellen
- Ankenævnet på Energiområdet – hvad nævnet kan og ikke kan behandle
